Den simple aktivitet, vi alle stifter bekendtskab med som børn, har faktisk et væld af positive effekter for både børn og voksne. Puslespil fås i mange forskellige størrelser og sværhedsgrader, så det er nemt at finde et, der passer til lige netop dit eller dine børns niveau. I denne artikel skal vi kigge nærmere på 3 gode grunde til at lægge puslespil.

 

Det er afstressende og tilfredsstillende

Der er noget næsten hypnotiserende over at lægge puslespil. Man kommer ind i en trance, mens ens øjne skanner brikkerne efter farver, figurer og mønstre, der matcher.

Det er en aktivitet, som er super nemt og uforpligtende, men som faktisk er ganske sund for din hjerne. For mens du sætter den ene brik sammen med den anden, glemmer du hurtigt hverdagens trængsler.

Og så er puslespil bare tidløse, fordi tilfredsstillelsen ved at se dem tage form og særligt ved at lægge den allersidste brik er enormt stor – særligt for de større, mere krævende puslespil.

 

Det styrker koncentrationsevnerne og træner tålmodigheden

At lægge puslespil kræver koncentration og tålmodighed – især dem med mange (små) brikker. Med puslespil er der ingen nemme smutveje til målstregen, og du kommer ingen vegne uden fuld koncentration.

På den måde er puslespil en god fysisk metafor for to ting: at gode ting tager tid, og at mange aspekter af livet handler mere om rejsen end destinationen.

Det er en hyggelig social aktivitet

Det giver næsten sig selv, at puslespil er enormt sjove og hyggelige at lægge sammen med sine børn. Børn vil så gerne imponere hinanden og særligt voksne ved at fremstå hurtige og skarpe til at lægge puslespil.

Men at lægge puslespil kan sagtens også være en voksenaktivitet. Det er faktisk utrolig hyggeligt at invitere en ven eller veninde over, eller at samles et par venner om at lægge et stort, udfordrende puslespil med 500, 1000 eller endda flere tusind brikker.

Man kan virkelig få snakket om alt mellem himmel og jord, mens man drikker masser af kaffe og sætter brikkerne sammen. Og på den måde sidder man ikke bare og stirrer hinanden i øjnene, mens man taler med hinanden.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here