Lige om lidt begynder eksamensperioden for mange rundt omkring i Danmark. Mange begynder at kunne mærke presset og alle ens bekymringer begynder at krybe frem. De fleste har oplevet en eller anden for eksamensangst. Selvom det i situationen synes umuligt at gøre noget ved, så findes der forskellige metoder og tricks til at lindre denne angst:

 

Sundhed

Det er ikke sundt for kroppen at sidde ned og terpe eksamenslæsning dag ind og dag ud. Derfor er det en god huskeregel at få dyrket noget motion, gået nogen ture eller lege med hunden. Undersøgelser har vist motion også kan forebygge stress og angst. Selvom du måske har svært ved at give slip på eksamenstræningen, så er det vigtigt at din hjerne kan få ro og få lov til at tænke på noget andet så du ikke går helt i sort. Sørg derfor for at bruge noget tid sammen med familien, vennerne eller se Netflix.

 

Søvn

Selvom det for nogen måske virker logisk, så skal du huske at få den rigtige mængde søvn i eksamensperioden. Desuden er det en meget god ide ikke at studere lige før du går i seng samt ikke at læse til eksamen i sengen. Et godt råd er derfor at lave noget andet lige før du går i seng, for at få lidt adspredelse fra eksamenerne, du kunne evt. se et afsnit af yndlingsserien. Husk desuden at gå i seng i god tid dagen før selve eksamen, så du har god tid til at falde i søvn og er udhvilet til eksamen.

 

Tidsplanlægning

Man kan nemt blive stresset, hvis man ikke har styr på noget. Det kan derfor være smart at bruge en kalender i eksamensperioden og få skrevet alt hvad man skal ned. Her handler det om at få skrevet ned hvornår man holder pauser, arbejder, terper og skal gå med hunden. Det kan være din kalender ender med at være overfyldt, hvilket også kan blive skyld i stress og eksamensangst. Derfor vil det være smart at prioritere det vigtigste og vælge det du kan fra. Her snakker vi ikke om at du skal aflyse alle dine aftaler med vennerne, men måske det ikke er det smarteste at gå i byen hver weekend eller have venindeaftaler hver dag, desuden nytter det heller ikke noget hvis du nærmest skal arbejde fuldtid på arbejdet. For så har du ikke lige så god tid til at studere og gøre dig klar til eksamen. Det kan desuden være en smart ide ikke kun at sætte tid af til læsning af pensum, men også sætte tid af til, at forberede dig på selve eksamenssituationen. Dette kan især hjælpe, hvis du er genert for så kan du måske forbedre dit selvværd og din selvtillid til eksamen.

 

Få hjælp

Hvis du simpelthen ikke kan finde ro omkring hele situationen og du er ved at gå helt i panik bare over tanken om at skulle blive eksamineret, kunne du overveje at søge hjælp udefra. Der findes mange måder hvorpå psykologer og andre eksperter kan hjælpe dig med at få styr på tankerne, dæmpe præsentationsangsten og fjerne unødige, negative tanker om dig selv og eksamen. Disse muligheder kunne være alt fra rådgivning/coaching, hypnose eller terapi. Det er forskelligt fra person til person, hvad de bedst kan lide, men mange er blevet hjulpet igennem eksamensperioden ved hjælp af en af disse.

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here