En stor del af os danskere går rigtig meget op i indretning og bruger meget tid på at finde ud af, hvordan vore bolig skal se ud. Både fordi vi gerne vil have, at det skal se godt ud, når der kommer gæster på besøg, men i særdeleshed også fordi, at hygge og en skøn atmosfære er i højsædet i danskernes indretning og bolig. Men det er nemmere sagt end gjort at opnå et sådan resultat, der både kombinerer hygge, praktisk, effektivt, stilfuldt, personligt, mm., og det kræver for mange mennesker utallige omrokeringer og hovedbrud, inden de når frem til den mest ideelle løsning for dem. For der er nemlig ikke nogen fuldendt opskrift på, hvordan man bedst indretter sig, men der findes derimod en række gode råd og tips, som du kan bruge i det omfang, du ønsker. Dem finder du nedenfor, så læs endelig med.

Find de sikre valg

Som sagt er der ikke nogen endegyldig vejledning til, hvordan du skal indrette dig derhjemme, men der findes dog en masse gode og interessante forslag og idéer, som du kan bruge som pejlemærker, når du indretter dig. Det grundlæggende råd over dem alle er, at du altid – for så vidt muligt – skal sørge for, at hjemmet er ryddet op gjort rent. Er det ikke det, vil dette i høj grad påvirke hjemmets udstråling og aura på negativ vis, og det vil påvirke både dig og dine gæster. Du kan købe nok så mange ting i de rigtige butikker, men ligger der snavset tøj, legetøj, og andet rod og flyder rundt omkring, kommer du ikke i mål.

Mange af os danskere finder stor inspiration hos andre, fordi den nordiske eller skandinaviske boligstil er noget helt særligt og har sine egne karakteristika. Her er væggene ofte prydet med flotte plakater i alle afskygninger, og det er en rigtig smart idé, for her kan du vælge imellem tonsvis af forskellige motiver, størrelser og farvepaletter. Se for eksempel det kæmpe udvalg hos Plakatdyr, så du kan give dit hjem lige det udtryk, du har drømt om.
Og vi bliver ved væg-udsmykningen, for her er spejle også den rigtige vej frem. Du tænker måske, at et spejl i eksempelvis stuen er en skør idé, men hænger man det det rigtige sted, er det med til at udvide rummet og gøre det større. Og hvem vil ikke gerne have det? Sørg for, at rammen rundt om spejlet passer til resten af dine møbler!

En frisk buket blomster i en flot vase er noget, de fleste kan lide. Men det kan være tidskrævende og dyrt i længden konstant at skifte de visne blomster ud rundt omkring i huset. Derfor kan du udpege dig ét sted i dit hjem, hvor der hele tiden skal stå en frisk buket, eller lave en aftale med dig selv om, at hver mandag køber du en flot buket blomster med hjem.

Skal man komme med en generel tommelfingerregel, må det være det velkendte udtryk less is more, for det passer virkelig til den nordiske boligstil. Sørg for at indrette dig med de nødvendige ting, og fyld ikke rummene op med alverdens ting og sager. Og husk på, at dine rum for guds skyld ikke må ligne en udstilling – man skal som gæst kunne se, at boligens ejere virkelig bor der og hygger sig!

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here