Det gik for nyligt op for mig, hvor stor en betydning min leg med Lego i min barndom, rent faktisk har haft på mit liv og den succes jeg har i dag. Noget af det første legetøj jeg nogensinde fik i gave var et lille Lego sæt, og siden da var det den ting, jeg legede mest med. Hvert eneste år ønskede jeg mig mere Lego, så jeg kunne bygge større og mere udfordrende ting.

Jeg vidste det ikke dengang, men mit syn på verden begyndte langsomt at forandre sig takket være Lego. Mens andre mennesker så alting som statisk og sat i sten, så var alting opbygget i moduler for mig. Jeg så alting som bestående af ”klodser”: fuldstændigt ligesom Lego-klodserne på mit legeværelse. Hvis noget gik mig imod, så overvejede jeg, hvilke dele af min situation der kunne genbruges til noget der var mere konstruktivt. Jeg opbyggede altså en evne til mentalt at nedbryde situationer jeg var involveret i, og på visuel vis sammensætte elementerne på nye måder, der gav nye muligheder.

Hvis jeg var træt af at lege med min Lego dinosaur, så kunne jeg bare skille den ad, og bygge en robot eller et hus i stedet for. Det blev hurtigt intuitivt for mig, at min dinosaur bestod af Lego-klodser, men at de selvsamme Lego-klodser ikke havde nogen præference om, at være sammensat til en dinosaur. Klodserne var ligeglade med, om de var en dinosaur, et stykke græs eller en hat på en cowboy. Det betød i bund og grund, at det var op til mig, hvad klodserne skulle repræsentere. Jeg havde ikke noget at brokke mig over: hvis jeg ikke fandt mit legetøj sjovt og spændende, så var det fordi jeg accepterede den nuværende konfiguration af Lego-klodser. Jeg kunne ikke være sur over, at dinosaurerne kedede mig: for det var jo mig der bestemte, om Lego-klodserne skulle være en dinosaur eller noget helt andet.

Den samme tankegang har fulgt mig igennem alle livets udfordringer. Jeg ser ikke noget som fastlåst eller uforanderligt. Hvis noget i mit liv ikke fungerer på en måde, jeg er tilfreds med, så tager jeg ansvar for det. Jeg bryder min situation ned til de grundlæggende byggeklodser, og finder noget andet og bedre, som jeg kan bygge ud af de selvsamme klodser. Lego er altså blevet min metafor for livets udfordringer, og den rette tilgang til at gøre noget ved dem med.

Der er ingen tvivl om, at denne tilgang har hjulpet mig rigtigt meget, og er grundlæggende for det liv jeg er så heldig at have i dag. Det er hårdt at tage ansvar for sit eget liv, frem for bare at pege fingre af situationen mens man surmuler. Men det er slidet værd: man får nemlig også en stor mængde kontrol over sin skæbne, ved at tilgå livet på den måde.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here